TILBAGE TIL LISTEN
07. september 2017 ebenken, byrumsmøbler, ebænken, årets bænk

Vinder af prisen "Årets bænk"

Vi er rigtig glade i Urban Elements. Den interaktive E-bænk løb nemlig med prisen som ”Årets bænk” da Have & Landskab første gang kårede Publikumsprisen på baggrund af stemmer fra udstillingens gæster. 

Urban Elements Årets Baenk 2017 05

HLs bestyrelsesformand Palle Kristoffersen sammen med vinderne af Publikumsprisen og lodtrækningen.

Urban Elements Årets Baenk 2017 04

17% havde valgt at stemme på E-bænken, som både har wifi, 220V strømstik og ikke mindst to markante lysstave til at oplyse byrummet i de mørke timer.

Urban Elements Årets Baenk 2017 06

Jordbrugsteknolog Katja Peterhänsel stemte på E-Bænken og vandt et gavekort på 5000 kr. til Urban Elements. Stort tillykke til Katja! 

Urban Elements E Benk 03

Simon Rosendal, partner i Urban Elements, fortæller, at det er første gang at E-Bænken overhovedet bliver vist i Danmark. Den er nemlig udviklet i samarbejde med Oslo Kommune, og indtil videre har kun nordmændene haft glæde af den interaktive bænk. Men nu ser Simon Rosendal frem til at kunne bringe ”Årets bænk” til Danmark.

”Det er da et ordentligt skulderklap, og prisen betyder jo nok, at det bliver lettere for os at være med til at skabe mere trygge og brugbare uderum rundt omkring. Den er faktisk et møbel, som tiltrækker folk med sit lys og samtidig tillader den gratis wifi eksempelvis turister at sidde ned og få styr på tingene og samtidig få ladt telefonen op,” fortæller Simon Rosendal, der også peger på bænkens indbyggede 220V strømstik, som kan bruges til eksempelvis at sætte en madvogn eller et musikanlæg til og dermed understøtte arrangementer i byrummet.

Vi ser frem til at kunne forsyne danskernes byrum med de smarte E-bænke.

Urban Elements E Benk 07